Opslag 2026 - forskningsmidler

1. Om Partnerskab for Børneforskning

Alle børn skal have et godt liv og have gode betingelser for at vokse op. Partnerskab for Børneforskning er sat i verden for at udbygge viden om, hvad der har betydning for det gode børneliv. Forskningen skal komme netop de mindste børn til gavn.

Partnerskabet for Børneforskning blev oprettet som en del af aftalen om forskningsreserven 2021, hvor der blev afsat 200 mio. kr. som over fire år skal styrke forskning om børn i alderen 0-6 år. Der er et særligt fokus på pædagogisk forskning og dagtilbud, samt at hele aldersgruppen indenfor 0-6-årsområdet undersøges.  

Forskningen skal være praksisnær, relevant og på et videnskabeligt højt niveau. Forskningsprojekter skal gennemføres i tæt samarbejde mellem tre miljøer: forskning, uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis, hvor målet er at alle parter bidrager med deres viden og ressourcer.

Partnerskabet støtter større forskningsprojekter med budgetter op til 6 mio. kr. inkl. OH. Herudover kan der søges til drift til kommunal og pædagogisk praksis. 

2. Fokusområder for projekter som støttes i 2026

Partnerskab for Børneforskning indkalder i 2026 projekter inden for tre overordnede fokusområder: 

  1. Organisering, ledelse og strukturelle betingelser
  2. Det nutidige børneliv
  3. Viden i praksis

Ansøgninger på tværs af fokusområderne vil også være velkomne.
 

Fokusområde 1: Organisering, ledelse og strukturelle betingelser

Dette fokusområde handler om, hvordan strukturer, organisering og pædagogisk ledelse har betydning for børnelivet, for de pædagogiske praktikeres udøvelse af pædagogisk arbejde og for oplevelser af meningsfuldhed og arbejdsglæde 

Projekter, der søger under fokusområde 1, kan eksempelvis omhandle: 

  • Hvordan strukturelle forhold og rammevilkår (såsom normering, politiske prioriteringer, forvaltningens praksis, styringskæder mv.) kan have betydning for det gode børneliv i dagtilbud.
  • Hvordan organisering, ledelse og strukturelle betingelser kan have betydning for de pædagogiske praktikeres arbejdsmiljø, faglige dømmekraft, arbejdsglæde og oplevelse af meningsfuldhed.
  • Hvordan organisering, ledelse eller strukturelle betingelser kan have betydning for de pædagogiske uddannelsers og dagtilbuds tiltrækning og fastholde af studerende og pædagogiske praktikere. 

 

Fokusområde 2: Det nutidige børneliv
Dette fokusområde sætter fokus på hele barnets liv og hverdag. 

Projekter, der søger under dette fokusområde, undersøger de forskellige arenaer og fællesskaber, der præger børns hverdag, herunder familie, dagtilbud, fritid, venner, myndigheder og analoge og digitale arenaer. 

Projekter, kan eksempelvis fokusere på at skabe ny viden om:

  • De mangfoldige måder børneliv aktuelt leves og organiseres på.
  • Børns egne erfaringer, oplevelser og engagementer i deres liv og hverdag.

 

Fokusområde 3: Viden i praksis 
Dette fokusområde handler om, hvordan eksisterende viden anvendes i praksis og hvordan forskningsbaseret viden benyttes af forvaltninger og pædagogiske praktikere til at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Fokusområdet interesserer sig både for hvordan relevant viden udvælges, omsættes, gøres praksisrelevant og vedligeholdes, samt hvordan viden anvendes til at udvikle den faglige dømmekraft og sikre relevant faglig vejledning, støtte og praksisledelse.

Projekter, der søger under fokusområde 3, kan eksempelvis omhandle:

  • Vidensformer.  Relationer mellem forskellige vidensformer og deres betydning for den kommunale og pædagogiske praksis og den faglige dømmekraft. Herunder undersøgelser af og eksperimenter med, hvordan samspil mellem forskellige vidensformer eksempelvis pædagogisk viden, erfaringsbaseret praksisviden og generaliseret forskningsviden, kan understøtte kommunal og pædagogisk praksis og styrke det pædagogiske personales faglige dømmekraft.
  • Vidensbehov.  Undersøgelser af det pædagogiske personales tilgange til at søge og anvende viden, herunder forskningsviden.
  • Vidensøkologi.  Eksperimenter med, hvordan der kan udvikles og skabes rammer om en vidensøkologi og -kultur, som understøtter at forskellige former for viden – herunder forskning – bringes i spil på relevante måder.
  • Strukturelle forhold. Undersøgelser og eksperimenter med strukturelle, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold der fremmer en undersøgende kultur i dagtilbud, som skaber efterspørgsel på og motivation for at opsøge, igangsætte eller deltage i forskning.
  • Forskningsdagtilbud. Eksperimenter med at etablere dagtilbud med særlige ressourcer til at være vidensøkologiske eksperimentalinstitutioner. Som en del af dette, kan der laves forsøg med nye samarbejdsformer mellem eksempelvis forskningsinstitution, pædagogisk uddannelse og dagtilbud, hvor pædagoger, forskere og undervisere i forpligtende organiseringer bidrager til videnskredsløbet i hinandens institutioner.
  • Nye forskningstilgange. Udvikle forskningstilgange som fremmer en cirkulær vidensøkologi med kommunal og pædagogisk praksis

 

 

 

 

3. Virkemidler og starttidspunkt

Virkemidler
Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter. Disse kan bestå af flere delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles problemstilling, og hvor de enkelte dele er med til at besvare et overordnet forskningsspørgsmål. Et eller flere af disse delprojekter kan med fordel være designet som et ph.d.-projekt og/eller postdoc-stilling. Uddannelse af ph.d.er og ansættelse af postdocs skal sikre en langsigtet kapacitetsopbygning inden for feltet.

Starttidspunkt
Projekter, der er indsendt med ansøgningsfrist den 18. august 2026, forventes at starte op i 2027.

4. Hvem kan søge

Ansøgerkreds

For at sikre praksisrelevant og -nær forskning af høj videnskabelig kvalitet, er det en forudsætning, at forskningsprojekterne ansøges i et tæt samarbejde mellem minimum én forskningsinstitution, pædagogisk uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis. Herved sikres, at både forsknings- og praksiskompetencer indgår, samt at forskningsresultaterne stilles til rådighed for den kommende generation af professionsudøvere.

Universiteter, professionshøjskoler og forskningsinstitutter kan indgå som forskningsinstitution. Professionshøjskoler og universiteter kan indgå som pædagogisk uddannelse. Pædagogiske uddannelser inkluderer pædagogisk assistent-uddannelsen, pædagoguddannelsen, pædagogiske efter- og videreuddannelser (EVU), og pædagogiske kandidatuddannelser. Kommuner og dagtilbud kan indgå som kommunal og pædagogisk praksis.


Hovedansøger er projektleder og bevillingsansvarlig. Hovedansøger er på internationalt, anerkendt forskerniveau og har dokumenterede videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er en fordel, hvis hovedansøger har erfaring med ledelse af forskningsprojekter og forskerteams.


Medansøgere er de primære samarbejdspartnere fra ansøgerkredsen. Ansøgerkredsen (hovedansøger og medansøgere) skal have kvalifikationer i et omfang, som tilsammen sandsynliggør kompetencer til at gennemføre det samlede projekt. Partnerskabet betragter forskellighed som en ressource, og alle kan søge om midler uanset alder, køn, religion, nationalitet, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.


Organisering
Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvordan samarbejdet i ansøgerkredsen er organiseret. Der skal redegøres for, hvad medansøgere forventer at få ud af samarbejdet samt hvordan pædagogisk uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis integreres i alle faser af projektet. 


Indgår der en eller flere postdocs eller ph.d.-studerende i projektet, skal det organisatoriske ophæng fremgå, ligesom der skal vedlægges et tilsagn om indskrivning fra en ph.d.-skole, såfremt ph.d.-stipendiaten er navngivet i ansøgningen. Ved rekruttering af nye medarbejdere til projektet skal en plan for rekruttering fremgå. 

5. Ansøgning, projektbeskrivelse og budget

Ansøgningen skal laves elektronisk, linket er tilgængeligt fra senest d. 15. april 2026 på Partnerskab for Børneforsknings hjemmeside. I det elektroniske ansøgningsskema vedhæftes en række bilag, som er beskrevet nedenfor.

Ansøgningen kan skrives både på dansk eller engelsk. Bemærk, at der i ansøgningsskemaet skal være både et dansk og et engelsk projektresumé (max. 500 anslag).

Format: Angivelser af maks. sidetal for de enkelte bilag er baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side. 

Indhold i ansøgningen

  1. Projektbeskrivelse
  2. CV og publikationsliste for hovedansøger
  3. CV eller samarbejdserklæring fra medansøgere
  4. Budget
  5. Grafisk oversigt over organisering og tidsplan for projektet (må udelades)
  6. Tilsagn fra ledelsen på hovedansøgers institution
  7. Rekrutteringsplan (hvis relevant)
  8. Tilsagn om indskrivning på ph.d.-skolen (hvis relevant)

     

A. Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelsen skal leve op til gængse videnskabelige standarder, herunder: En klar beskrivelse af problemstilling og forskningsspørgsmål, en status over det pågældende forskningsfelt og projektets bidrag hertil, samt klar sammenhæng mellem forskningsspørgsmål, teorivalg, metoder, empirisk materiale og analysestrategier. Desuden lægges vægt på forskningsetiske overvejelser, herunder særligt med hensyn til samarbejdet med praksisfeltet.

Ligeledes skal projektbeskrivelsen indeholde en beskrivelse af projektets ledelses- og organisationsstruktur samt plan for publicering og implementering af resultaterne i praksis. Der skal kort gøres rede for indholdet i delprojekter og synergien mellem disse, herunder ph.d.- og postdocprojekter.

Der kan bilagslægges en grafisk oversigt over organisering af samarbejdskredsen samt tidsplan for projektet (se afsnit F. Grafisk oversigt). Der kan vedlægges yderligere to bilag af max. en side.

Omfang og formalia: Max 6 sider á 2400 anslag inkl. mellemrum, figurtekster, formler etc. Projektbeskrivelsen må indeholde en forside, som ikke tæller med i antal anslag og kommer ud over de 6 sider. Referenceliste/litteraturliste skal komme i forlængelse af projektbeskrivelsen, og kommer ud over de 6 sider.

 

B. CV og publikationsliste for hovedansøger

Her skal der vedlægges CV og publikationsliste for hovedansøger. CV’et skal dokumentere en videnskabelig produktion svarende til karriereforløb og anciennitet.

Omfang og formalia: CV’s omfang er max. 2 sider á 2400 anslag inkl. mellemrum. I forlængelse af CV’et kommer publikationslisten, som er ud over de 2 sider. Der er ingen krav til omfang.

 

C. CV eller samarbejdserklæring fra medansøgere

Medansøgere skal, afhængigt af tilhørsforhold, vedlægge CV eller samarbejdserklæring. Medansøgere fra forskningsinstitutioner eller på pædagogisk uddannelse (på videnskabeligt niveau) skal vedlægge CV og publikationsliste. CV’erne skal dokumentere en videnskabelig produktion på et niveau svarende til deres karriereforløb og anciennitet. Medansøgere fra kommunal og pædagogisk praksis skal vedlægge samarbejdserklæring indeholdende motivation for samarbejdet. 

Omfang og formalia: CV’s omfang er max 3 sider, inkl. publikationsliste. Samarbejdserklæringernes omfang er max. 2 sider. Siderne er á 2400 anslag inkl. mellemrum. 

Medansøgeres CV’er skal samles i ét dokument inden det uploades i det elektroniske ansøgningssystem. 

Medansøgeres samarbejdserklæringer skal samles i ét dokument inden det uploades i det elektroniske ansøgningssystem.

 

D. Budget

Bevillingssummen for hvert projekt ligger i størrelsesordenen 6 mio. kr. inkl. OH plus drift til kommunal og pædagogisk praksis. 

I budgettet kan der søges om midler til at dække de udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er relevante og nødvendige for at gennemføre projektet. I hvilket omfang et frikøb af fastansatte forskere kan godtgøres, vurderes i sammenhæng med projektbeskrivelsen.

Der kan søges om drift til kommunal og pædagogisk praksis, og dette kan fx inkludere løn, vikardækning og transport i ifm. dagtilbudspersonales deltagelse i projektet.

Til de direkte udgifter tillægges et overhead/administrationsbidrag (OH) til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt. Indirekte udgifter er udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, f.eks. fællesudgifter til husleje, almindelig arbejdscomputer, generel software, administration mv.

OH udgør for offentlige forskningsinstitutioner 44% af de direkte omkostninger. Der ydes som udgangspunkt ikke OH til udgifter som f.eks. frikøb af pædagogisk personale eller andet, som dækker udgifter hos partnere fra ikke forskningsaktive institutioner.

Udgiften til et ph.d.-stipendium (løn, uddannelsestakst, konferencer/rejser) kan ikke overstige 1,99 mio. kr. plus OH. Ph.d.-kandidaten skal indplaceres på løntrin svarende til kandidatens anciennitet.


Den administrerende institution er den institution, der afholder og bogfører projektets udgifter. Den administrerende institution skal være den samme som hovedansøgeres ansættelsesinstitution. Det er en forudsætning for bevilling, at projektets budgetoplysninger er godkendte i tilsagnsskrivelsen fra hovedansøgers ledelse. 

Omfang og formalia: Budgettet opstilles som et overordnet budget på maksimalt 10-12 budgetlinjer, der tydeligt viser projektets hovedaktiviteter, f.eks. løn, ph.d.-uddannelse, frikøb af pædagogisk personale mm.

 

E. Grafisk oversigt over organisering og tidsplan for projektet

Her er der mulighed for at vedlægge en grafisk oversigt over organisering af samarbejdskredsen, oversigt over projektet samt tidsplan.

Omfang og formalia: Max 3 A4-sider. Oversigten må udelades.

 

F. Tilsagn fra ledelsen på hovedansøgers institution

Der skal foreligge et tilsagn fra ledelsen om at huse projektet fra hovedansøgers ansættelsesinstitution. Herunder skal det fremgå, at projektets budgetoplysninger er godkendte.

 

G. Rekrutteringsplan (hvis relevant)

Såfremt der rekrutteres til projektet, skal der vedlægges en rekrutteringsplan. 

 

H. Tilsagn om indskrivning på ph.d.-skolen (hvis relevant)

Såfremt der er navngivne ph.d.-studerende i projektet, skal der vedlægges et tilsagn fra en ph.d.-skole om, at kandidaten kan indskrives på ph.d.-uddannelsen.

 

Øvrige krav til ansøgningen

Ansøgningen skal indsendes online via ansøgningssystemet GrantOne. GrantOne åbner senest 15. april 2026.

Ansøgningen skal imødekomme de mål, der er beskrevet i opslaget og der foretages validering af ansøgningen, inden den sendes til bedømmelse. Ansøgningen skal være modtaget inden ansøgningsfristens udløb (18. august 2026 kl. 12.00) og ansøgningen skal overholde krav til antal tegn og øvrige krav til formalia.

Bemærk venligst, at kontakt vedrørende ansøgning, partshøring, bevilling eller afslag og administration af evt. bevilling foregår i ansøgningsportalen. Det er derfor vigtigt at kontaktoplysninger (specielt e-mailadresse) er opdateret i ansøgers profil i ansøgningsportalen. 
 

6. Bedømmelse af ansøgninger

Ansøgninger til Partnerskab for Børneforskning vurderes af to vurderingspaneler, inden de forelægges bestyrelsen til endelig beslutning om hvorvidt, ansøgningen imødekommes. De to vurderingspaneler er nedsat af bestyrelsen og har hver sit mål: Det videnskabelige panel skal bidrage til at sikre at den forskning, der tildeles støtte, er af høj videnskabelig kvalitet. Praksispanelet skal sikre, at der sker en prioritering af praksisrelevans og praksisnærhed.


Vurderingspanelernes bedømmelse sendes i partshøring hos ansøger, inden bestyrelsen træffer endelig beslutning om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. 

7. Vurderingskriterier

Til bedømmelsen af ansøgningen har Partnerskabet udarbejdet nedenstående kriterier. I bedømmelsen foretages en konkret helhedsvurdering, hvor kriterierne kan være opfyldt i større eller mindre grad. Således vil ikke alle kriterier være relevante for alle ansøgninger. På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.


Partnerskabet vil i alle tilfælde vurdere ansøgninger ud fra, om det ansøgte projekt gavner dansk børneforskning på 0-6-årsområdet. I vurderingerne lægges der vægt på relevans, kvalitet og forankring.


Det videnskabelige panel bedømmer ansøgningerne ud fra nedenstående vurderingskriterier:

  • Projektets videnskabelige kvalitet
  • Relevans for de pædagogiske uddannelser og/eller kommunal og pædagogisk praksis
  • Projektets organisering og gennemførbarhed
  • Deltagernes kvalifikationer og sammensætning
  • Publicering og formidling af forskningsresultater 

Praksispanelet bedømmer ansøgningerne ud fra nedenstående vurderingskriterier:

  • Inddragelse af praksis i forskningsprocessen
  • Relevans for de pædagogiske uddannelser og/eller kommunal og pædagogisk praksis
  • Praksisorienteret formidling og forankring 


     

8. Tidsplan

  • Åbning af ansøgningssystemet GrantOne: senest 15. april 2026
  • Ansøgningsfrist: 18. august 2026 kl. 12.00
  • Bedømmelse i vurderingspanelerne: september - oktober 2026
  • Partshøring: oktober 2026
  • Uddeling: november 2026
  • Forventet udsendelse af bevillingsbreve og afslag: januar 2027