Partnerskab for Børneforskning opslår midler til børneforskning.
Alle børn skal have et godt liv og have gode betingelser for at vokse op. Partnerskab for Børneforskning er sat i verden for at udbygge viden om, hvad der har betydning for det gode børneliv. Forskningen skal komme netop de mindste børn til gavn.
Partnerskabet for Børneforskning blev oprettet som en del af aftalen om forskningsreserven 2021, hvor der blev afsat 200 mio. kr. som over fire år skal styrke forskning om børn i alderen 0-6 år. Der er et særligt fokus på pædagogisk forskning og dagtilbud, samt at hele aldersgruppen indenfor 0-6-årsområdet undersøges.
Forskningen skal være praksisnær, relevant og på et videnskabeligt højt niveau. Forskningsprojekter skal gennemføres i tæt samarbejde mellem tre miljøer: forskning, uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis, hvor målet er at alle parter bidrager med deres viden og ressourcer.
Partnerskabet støtter større forskningsprojekter med budgetter i størrelsesordenen 4-8 mio. kr. inkl. OH. Herudover kan der søges til drift til kommunal og pædagogisk praksis.
Partnerskab for Børneforskning indkalder i 2025 projekter inden for tre overordnede fokusområder.
Fokusområder:
Ansøgninger på tværs af fokusområderne vil også være velkomne.
Dette fokusområde handler om, hvordan strukturer, organisering og pædagogisk ledelse har betydning for børnelivet og den faglige kvalitet i dagtilbuddet.
Projekter, der søger under fokusområde 1, kan eksempelvis omhandle:
Ansøgninger, der søger under fokusområde 1, kan søge om max. 8 mio. kr. inkl. OH. Herudover kan der søges til drift til kommunal og pædagogisk praksis.
Børns levevilkår er alle de rammer og vilkår, som påvirker børn trivsel og udvikling. Det vedrører livet i familien, i fritiden, og det er en vigtig del af dagligdagen for langt de fleste børn i de danske dagtilbud. Hvad enten fokus er fritid eller dagtilbud, så er det med udgangspunkt i børns levevilkår, at nye tiltag og ændringer for børnene overvejes og besluttes.
Der findes i dag ingen samlet kortlægning af levevilkårene for 0-6-årsområdet i Danmark, og derfor ikke noget fælles fundament for faglige og politiske diskussioner om fremme af børns trivsel og udvikling, hvilket er baggrunden for dette fokusområde.
Fokusområde 2 handler om de 0-6-åriges trivsel og afsavn i deres liv. Både i institutioner og familier samt i de fællesskaber, børnene indgår i i deres fritid. Der ønskes en stor undersøgelse, der repræsentativt afdækker de mindste børns livskår i bred forstand.
Forventninger til projekter, der søger under fokusområde 2 er følgende:
Centrale tematikker i undersøgelsen kan være:
Ovenstående er blot eksempler på tematikker. Det centrale er, at undersøgelsen afdækker de væsentligste aspekter i 0-6-åriges levevilkår og dagligdag.
På baggrund af de indsamlede levevilkårsdata kan der desuden søges om midler til levevilkårsforskning som afrapporteres i form af akademiske artikler.
Ansøgninger, der søger under fokusområde 2, kan søge om max. 6 mio. kr. inkl. OH. Herudover kan søges til drift til kommunal og pædagogisk praksis.
Krav om det ellers obligatoriske samarbejde mellem de tre miljøer (forskning, uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis) gælder ikke for denne undersøgelse. Dog vil det øge undersøgelsens kvalitet, hvis den, hvor det er relevant, er udviklet i samarbejde med praktikere og forskellige forskningsmiljøer. Samarbejde bør tilstræbes, der hvor det er meningsfuldt for udvikling og gennemførelse af undersøgelsen.
Dette fokusområde handler om forvaltningers, lederes og det pædagogiske personales viden med særligt henblik på forholdet mellem forskning og den kommunale og pædagogiske praksis og hvordan forskning kan indgå i et samspil med praksis på måder, der understøtter og udvikler den faglige dømmekraft.
Projekter, der søger under fokusområde 3, kan eksempelvis omhandle:
Ansøgninger, der søger under fokusområde 3, kan søge om max. 4 mio. kr. inkl. OH. Herudover kan søges til drift til kommunal og pædagogisk praksis.
Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter. Disse kan bestå af flere delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles problemstilling, og hvor de enkelte dele er med til at besvare et overordnet forskningsspørgsmål. Et eller flere af disse delprojekter kan med fordel være designet som et ph.d.-projekt og/eller postdoc-stilling. Uddannelse af ph.d.er og ansættelse af postdocs skal sikre en langsigtet kapacitetsopbygning inden for feltet.
Projekter, der er indsendt med ansøgningsfrist den 16. september 2025, forventes at starte op i 2026.
For at sikre praksisrelevant og -nær forskning af høj videnskabelig kvalitet, er det en forudsætning, at forskningsprojekterne (på nær fokusområde 2) ansøges i et tæt samarbejde mellem minimum én forskningsinstitution, pædagogisk uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis. Herved sikres, at både forsknings- og praksiskompetencer indgår, samt at forskningsresultaterne stilles til rådighed for den kommende generation af professionsudøvere.
Universiteter, professionshøjskoler og forskningsinstitutter kan indgå som forskningsinstitution. Professionshøjskoler og universiteter kan indgå som pædagogisk uddannelse. Pædagogiske uddannelser inkluderer pædagogisk assistent-uddannelsen, pædagoguddannelsen, pædagogiske efter- og videreuddannelser (EVU), og pædagogiske kandidatuddannelser. Kommuner og dagtilbud kan indgå som kommunal og pædagogisk praksis.
Hovedansøger er projektleder og bevillingsansvarlig. Hovedansøger er på internationalt, anerkendt forskerniveau og har dokumenterede videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er en fordel, hvis hovedansøger har erfaring med ledelse af forskningsprojekter og forskerteams.
Medansøgere er de primære samarbejdspartnere fra ansøgerkredsen. Ansøgerkredsen (hovedansøger og medansøgere) skal have kvalifikationer i et omfang, som tilsammen sandsynliggør kompetencer til at gennemføre det samlede projekt.
Partnerskabet betragter forskellighed som en ressource, og alle kan søge om midler uanset alder, køn, religion, nationalitet, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.
Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvordan samarbejdet i ansøgerkredsen er organiseret. Der skal redegøres for, hvad medansøgere forventer at få ud af samarbejdet samt hvordan pædagogisk uddannelse og kommunal og pædagogisk praksis integreres i alle faser af projektet.
Indgår der en eller flere postdocs eller ph.d.-studerende i projektet, skal det organisatoriske ophæng fremgå, ligesom der skal vedlægges et tilsagn om indskrivning fra en ph.d.-skole, såfremt ph.d.-stipendiaten er navngivet i ansøgningen.
Ved rekruttering af nye medarbejdere til projektet skal en plan for rekruttering fremgå.
Ansøgningen skal laves elektronisk – linket offentliggøres d. 15. april 2025 på Partnerskab for Børneforsknings hjemmeside. I det elektroniske ansøgningsskema vedhæftes en række bilag, som er beskrevet nedenfor.
Ansøgningen kan skrives både på dansk eller engelsk. Bemærk, at der i ansøgningsskemaet skal være både et dansk og et engelsk projektresumé (max. 500 anslag).
Format: Angivelser af maks. sidetal for de enkelte bilag er baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side.
A. Projektbeskrivelse
B. CV og publikationsliste for hovedansøger
C. CV eller samarbejdserklæring fra medansøgere
D. Budget
E. Grafisk oversigt over organisering og tidsplan for projektet (må udelades)
F. Tilsagn fra ledelsen på hovedansøgers institution
G. Rekrutteringsplan (hvis relevant)
H. Tilsagn om indskrivning på ph.d.-skolen (hvis relevant)
A. Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelsen skal leve op til gængse videnskabelige standarder, herunder: En klar beskrivelse af problemstilling og forskningsspørgsmål, en status over det pågældende forskningsfelt og projektets bidrag hertil, samt klar sammenhæng mellem forskningsspørgsmål, teorivalg, metoder, empirisk materiale og analysestrategier. Desuden lægges vægt på forskningsetiske overvejelser, herunder særligt med hensyn til samarbejdet med praksisfeltet.
Ligeledes skal projektbeskrivelsen indeholde en beskrivelse af projektets ledelses- og organisationsstruktur samt plan for publicering og implementering af resultaterne i praksis. Der skal kort gøres rede for indholdet i delprojekter og synergien mellem disse, herunder ph.d.- og postdocprojekter.
Der kan bilagslægges en grafisk oversigt over organisering af samarbejdskredsen samt tidsplan for projektet (se afsnit F. Grafisk oversigt). Der kan vedlægges yderligere to bilag af max. en side.
Omfang og formalia: Max 6 sider á 2400 anslag inkl. mellemrum, figurtekster, formler etc. Projektbeskrivelsen må indeholde en forside, som ikke tæller med i antal anslag og kommer ud over de 6 sider. Referenceliste/litteraturliste skal komme i forlængelse af projektbeskrivelsen, og kommer ud over de 6 sider.
B. CV og publikationsliste for hovedansøger
Her skal der vedlægges CV og publikationsliste for hovedansøger. CV’et skal dokumentere en videnskabelig produktion svarende til karriereforløb og anciennitet.
Omfang og formalia: CV’s omfang er max. 2 sider á 2400 anslag inkl. mellemrum. I forlængelse af CV’et kommer publikationslisten, som er ud over de 2 sider. Der er ingen krav til omfang.
C. CV eller samarbejdserklæring fra medansøgere
Medansøgere skal, afhængigt af tilhørsforhold, vedlægge CV eller samarbejdserklæring. Medansøgere fra forskningsinstitutioner eller på pædagogisk uddannelse (på videnskabeligt niveau) skal vedlægge CV og publikationsliste. CV’erne skal dokumentere en videnskabelig produktion på et niveau svarende til deres karriereforløb og anciennitet. Medansøgere fra kommunal og pædagogisk praksis skal vedlægge samarbejdserklæring indeholdende motivation for samarbejdet.
Omfang og formalia: CV’s omfang er max 3 sider, inkl. publikationsliste. Samarbejdserklæringernes omfang er max. 2 sider. Siderne er á 2400 anslag inkl. mellemrum.
Medansøgeres CV’er skal samles i ét dokument inden det uploades i det elektroniske ansøgningssystem.
Medansøgeres samarbejdserklæringer skal samles i ét dokument inden det uploades i det elektroniske ansøgningssystem.
D. Budget
Bevillingssummen for hvert projekt ligger i størrelsesordenen 4-8 mio. kr. inkl. OH plus drift til kommunal og pædagogisk praksis. Bevillingssummen afhænger af, hvilket fokusområde, der søges under.
I budgettet kan der søges om midler til at dække de udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er relevante og nødvendige for at gennemføre projektet. I hvilket omfang et frikøb af fastansatte forskere kan godtgøres, vurderes i sammenhæng med projektbeskrivelsen.
Der kan søges om drift til kommunal og pædagogisk praksis, og dette kan fx inkludere løn, vikardækning og transport i ifm. dagtilbudspersonales deltagelse i projektet.
Til de direkte udgifter tillægges et overhead/administrationsbidrag (OH) til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt. Indirekte udgifter er udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, f.eks. fællesudgifter til husleje, almindelig arbejdscomputer, generel software, administration mv.
OH udgør for offentlige forskningsinstitutioner 44% af de direkte omkostninger. Der ydes som udgangspunkt ikke OH til udgifter som f.eks. frikøb af pædagogisk personale eller andet, som dækker udgifter hos partnere fra ikke forskningsaktive institutioner.
Udgiften til et ph.d.-stipendium (løn, uddannelsestakst, konferencer/rejser) kan ikke overstige 1,99 mio. kr. plus OH. Ph.d.-kandidaten skal indplaceres på løntrin svarende til kandidatens anciennitet.
Den administrerende institution er den institution, der afholder og bogfører projektets udgifter. Den administrerende institution skal være den samme som hovedansøgeres ansættelsesinstitution. Det er en forudsætning for bevilling, at projektets budgetoplysninger er godkendte i tilsagnsskrivelsen fra hovedansøgers ledelse.
Omfang og formalia: Budgettet opstilles som et overordnet budget på maksimalt 10-12 budgetlinjer, der tydeligt viser projektets hovedaktiviteter, f.eks. løn, ph.d.-uddannelse, frikøb af pædagogisk personale mm.
E. Grafisk oversigt over organisering og tidsplan for projektet
Her er der mulighed for at vedlægge en grafisk oversigt over organisering af samarbejdskredsen, oversigt over projektet samt tidsplan.
Omfang og formalia: Max 3 A4-sider. Oversigten må udelades.
F. Tilsagn fra ledelsen på hovedansøgers institution
Der skal foreligge et tilsagn fra ledelsen om at huse projektet fra hovedansøgers ansættelsesinstitution. Herunder skal det fremgå, at projektets budgetoplysninger er godkendte.
G. Rekrutteringsplan (hvis relevant)
Såfremt der rekrutteres til projektet, skal der vedlægges en rekrutteringsplan.
H. Tilsagn om indskrivning på ph.d.-skolen (hvis relevant)
Såfremt der er navngivne ph.d.-studerende i projektet, skal der vedlægges et tilsagn fra en ph.d.-skole om, at kandidaten kan indskrives på ph.d.-uddannelsen.
Ansøgningen skal indsendes online via ansøgningssystemet GrantOne. GrantOne åbner senest 15. april 2025.
Ansøgningen skal imødekomme de mål, der er beskrevet i opslaget og der foretages validering af ansøgningen, inden den sendes til bedømmelse. Ansøgningen skal være modtaget inden ansøgningsfristens udløb (16. september 2025 kl. 12.00), og ansøgningen skal overholde krav til maximale antal tegn og øvrige krav til formalia.
Bemærk venligst, at kontakt vedrørende ansøgning, partshøring, bevilling eller afslag og administration af evt. bevilling foregår i ansøgningsportalen. Det er derfor vigtigt at kontaktoplysninger (specielt e-mailadresse) er opdateret i ansøgers profil i ansøgningsportalen.
Ansøgninger til Partnerskab for Børneforskning vurderes af to vurderingspaneler, inden de forelægges bestyrelsen til endelig beslutning om hvorvidt, ansøgningen imødekommes. De to vurderingspaneler er nedsat af bestyrelsen og har hver sit mål: Det videnskabelige panel skal bidrage til at sikre at den forskning, der tildeles støtte, er af høj videnskabelig kvalitet. Praksispanelet skal sikre, at der sker en prioritering af praksisrelevans og praksisnærhed.
Vurderingspanelernes bedømmelse sendes i partshøring hos ansøger, inden bestyrelsen træffer endelig beslutning om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Til bedømmelsen af ansøgningen har Partnerskabet udarbejdet nedenstående kriterier. I bedømmelsen foretages en konkret helhedsvurdering, hvor kriterierne kan være opfyldt i større eller mindre grad. Således vil ikke alle kriterier være relevante for alle ansøgninger. På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.
Partnerskabet vil i alle tilfælde vurdere ansøgninger ud fra, om det ansøgte projekt gavner dansk børneforskning på 0-6-årsområdet. I vurderingerne lægges der vægt på relevans, kvalitet og forankring.
Det videnskabelige panel bedømmer ansøgningerne ud fra nedenstående vurderingskriterier:
• Projektets videnskabelige kvalitet
• Relevans for de pædagogiske uddannelser og/eller kommunal og pædagogisk praksis
• Projektets organisering og gennemførbarhed
• Deltagernes kvalifikationer og sammensætning
• Publicering og formidling af forskningsresultater
Praksispanelet bedømmer ansøgningerne ud fra nedenstående vurderingskriterier:
• Inddragelse af praksis i forskningsprocessen
• Relevans for de pædagogiske uddannelser og/eller kommunal og pædagogisk praksis
• Praksisorienteret formidling og forankring