Opslag 0-6 års området

Partnerskab for Børneforskning blev nedsat med aftalen om fordeling af forskningsreserven 2021, hvor der blev der afsat 50 mio. kr. årligt i en fireårig periode til at opbygge og styrke den danske børneforskning rettet mod de mindste børn (0-6 år). Formålet med partnerskabet er at understøtte forskning, der bidrager til at styrke kvalitet i dagtilbud, således alle børn får et godt børneliv og de bedst mulige betingelser for at klare sig videre frem i livet, bl.a. ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer, udvikler sig og dannes.

Partnerskab for Børneforskning støtter forskningsprojekter inden for børneforskningsområdet, som er til gavn for de børn, det pædagogiske praksisfelt retter sig mod. Forskningen skal derfor være praksisnær, på et videnskabeligt højt niveau og foregå i et samarbejde mellem minimum ét universitet/forskningsinstitut, én professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og én praksisorganisation/kommunalforvaltning/dagtilbud. 

Der er således lagt op til, at forskningsprojekter udvikles, søges og afvikles i et tæt samarbejde. Dette for at forskningspartnerne kan påtage sig forskningsopgaven i fællesskab og gøre brug af forskellige ressourcer og kompetencer. Partnerskabet lægger vægt på, at der i projektet sker en reel prioritering af praksisrelevans og -nærhed. Ligeledes ønsker partnerskabet i sit overordnede virke at dække hele aldersspændet inden for børneforskning (0-6 år).

Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter med budgetter i størrelsesordenen 5-12 mio. kr. inkl. OH. Forskningsprogrammerne kan bestå af flere delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles problemstilling. Forskningsprojektet kan indeholde ph.d.-projekter, således der sker en kapacitetsopbygning af børneforskningsfeltet og i pædagoguddannelsen i tilknytning til forskningsprojektet.
 

Partnerskab for Børneforskning indkalder i 2024 projekter inden for tre temaer og tildeler desuden midler til forskningsunderstøttende initiativer.
De tre temaer:

1. Børneliv i dagtilbud: Trivsel, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder
2. Strukturer, organisering og pædagogisk ledelse i dagtilbud
3. Det nutidige børneliv

Ansøgninger på tværs af temaerne vil også være velkomne.

Tema 1: Børneliv i dagtilbud: Trivsel, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder 

Temaet sætter fokus på, hvad der har betydning for det gode børneliv med udgangspunkt i, at børn i dag tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i et dagtilbud (vuggestue, dagpleje eller børnehave). 

Projekter, der søger under tema 1, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke udtømmende):

• At belyse forskellige aspekter af samspil i daginstitutioner og relationerne mellem det gode børneliv og det pædagogiske arbejde eksempelvis via fokus på fællesskaber, deltagelsesmuligheder, udsathed eller trivsel.
• Nye forståelser af hvad fællesskaber og deltagelsesmuligheder betyder for børns trivsel i dagtilbud, herunder for børn i udsatte positioner.
• Nye forståelser og nuanceringer af pædagogiske praksisser i forhold til fællesskab, deltagelsesmuligheder, udsathed og trivsel i dagtilbud.

Tema 2: Strukturer, organisering og pædagogisk ledelse i dagtilbud

Dette tema har fokus på, hvordan strukturer, der møder børn, forældre og personale i dagtilbud, påvirker børnelivet og kvalitet i dagtilbuddet, herunder rammevilkår og arbejdsbetingelser. 

Projekter, der søger under tema 2, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke udtømmende):

• Hvordan strukturelle forhold og rammevilkår (såsom styringskæder, ledelse, organisering, ejerformer, og normering) kan have betydning for det gode børneliv, kvalitetsforståelser i dagtilbud og det pædagogiske arbejde.
• Hvordan faglighed forstås, udvikles og understøttes blandt andet igennem uddannelse og efteruddannelse af pædagogisk personale. Ligeledes hvordan forskellige former for organisering kan have indflydelse på de professionelles faglige fællesskaber i dagtilbuddene samt for udviklingen af pædagogers handlekompetence og faglig selvforståelse. 
• Udvikling af den pædagogfaglige evalueringskultur, herunder at skabe nye forståelser og evt. afprøve forskellige måder at organisere og skabe rammer for det gode børneliv.

Tema 3: Det nutidige børneliv

Dette tema sætter fokus på hele barnets liv og hverdag. Projekter under dette tema fokuserer på de forskellige arenaer, der præger børns hverdag, herunder familie, dagtilbud, fritid, venner, myndigheder og analoge og digitale arenaer i et fællesskabsperspektiv. 

Projekter, der søger under tema 3, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke udtømmende):

• At udvikle og gennemføre en repræsentativ levekårsundersøgelse blandt 0-6-årige børn og de omsorgspersoner, der omgiver dem.  
• Indsamling af ny viden om de mangfoldige måder børneliv aktuelt leves og organiseres på. 

Forskningsunderstøttende initiativer

Der kan i mindre omfang søges støtte til forskningsunderstøttende initiativer. Eksempler kan være midler til etablering af fælles forskningsinfrastruktur og PhD summer schools, som har en generel værdi for forskning, der opfylder partnerskabets formål.

I ansøgningen skal der vises sammenhæng mellem initiativ og ansøgt beløb. De forskningsunderstøttende initiativer kan søges i samarbejder eller som enkeltinstitution.
 

Virkemidler

Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter. Disse kan bestå af flere delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles problemstilling, og hvor de enkelte dele er med til at besvare et overordnet forskningsspørgsmål. Et eller flere af disse delprojekter kan med fordel være designet som et ph.d.-projekt.

Partnerskabets fokus på større projekter og uddannelse af ph.d.er skal bl.a. sikre sammenhæng i udmøntningen af midler til børneforskning samt en langsigtet kapacitetsopbygning inden for feltet.

Der kan i mindre omfang også ydes støtte til etablering af fælles forskningsinfrastruktur og andre understøttende initiativer. Et eksempel på infrastruktur er etablering af data, som har en generel værdi for forskning, der opfylder Partnerskabets formål.

Starttidspunkt

Projekter, der er indsendt med ansøgningsfrist den 15. maj 2024, forventes at starte op i foråret 2025.

Partnerskabet arbejder for at understøtte forskning, der bidrager til, at alle børn får de bedst mulige betingelser for at klare sig videre frem i livet, bl.a. ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer og udvikler sig og dannes. For at sikre praksisrelevant og -nær forskning af høj videnskabelig kvalitet, er det (som nævnt) en forudsætning, at forskningsprojekterne ansøges i et tæt samarbejde mellem minimum ét universitet/forskningsinstitut, én professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og én praksisorganisation/kommunalforvaltning/dagtilbud. Herved sikres, at både forsknings- og praksiskompetencer indgår. Ligeledes er det et krav, at forskningsprojektet har tilknytning til en pædagogisk uddannelse, så forskningsresultaterne er kendte i forhold til den kommende generation af professionsudøvere. 

Partnerskabet betragter forskellighed som en ressource, og alle kan søge om midler uanset alder, køn, religion, nationalitet, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.

Hovedansøger er projektleder og bevillingsansvarlig. Hovedansøger er på internationalt, anerkendt forskerniveau og har dokumenterede videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er en fordel, hvis hovedansøger har erfaring med ledelse af forskningsprojekter og forskerteams.

Medansøgere er de primære samarbejdspartnere fra samarbejdsinstitutionerne. Medansøger skal have dokumenteret videnskabelige kvalifikationer i et omfang, som tilsammen sandsynliggør kompetencer til at gennemføre det samlede projekt. Medansøgere skal ligeledes dokumentere en videnskabelig produktion på et niveau svarende til deres karriereforløb og anciennitet.

Organisering

Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvordan samarbejdet internt i forskerteamet og mellem universitet/forskningsinstitut, professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og praksisorganisation/kommunalforvaltning/dagtilbud er organiseret. Herunder skal der redegøres for hvad de deltagende institutioner forventer at få ud af samarbejdet samt hvordan praksisfeltet integreres i alle faser af projektet. 

Indgår der en eller flere postdocs eller ph.d.-studerende i projektet, skal det organisatoriske ophæng fremgå, ligesom der skal vedlægges et tilsagn om indskrivning fra en ph.d.-skole, såfremt ph.d.-stipendiaten er navngivet i ansøgningen.

Ved rekruttering af nye medarbejdere til projektet skal en plan for rekruttering fremgå. 

Der kan søges om midler til at dække de udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er relevante og nødvendige for at gennemføre projektet. Hertil skal lægges et overhead/administrationsbidrag (OH) til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt. Indirekte udgifter er udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, f.eks. fællesudgifter til husleje, almindelig arbejdscomputer, generel software, administration mv.

Budgettet opstilles som et overordnet budget på maksimalt 10 budgetlinjer, der tydeligt viser projektets hovedaktiviteter, f.eks. løn, ph.d.-uddannelse, frikøb af pædagogisk personale mm.

OH udgør for offentlige forskningsinstitutioner 44% af de direkte omkostninger. Der ydes som udgangspunkt ikke OH til udgifter som f.eks. frikøb af pædagogisk personale eller andet, som dækker udgifter hos partnere fra ikke forskningsaktive institutioner.

Bevillingssummen for hvert projekt ligger i størrelsesordenen 5-12 mio. kr. (inkl. OH).

Den administrerende institution er den institution, der afholder og bogfører projektets udgifter. Den administrerende institution skal være den samme som hovedansøgeres ansættelsesinstitution. Det er en forudsætning for bevilling, at projektets budgetoplysninger er godkendt og underskrevet af den administrerende institutions ledelse.