Opslag Fritidsområdet

I 2023 blev der på finansloven afsat 5,9 mio. kr. til forskning i det fritidspædagogiske område. Midlerne opslås i 2024. Midlerne udmøntes af Partnerskab for Børneforskning, der ligeledes har til opgave at opbygge og styrke den danske børneforskning rettet mod de mindste børn (0-6 år).

Forskningsprojekter inden for det fritidspædagogiske område med relevans for børn i 0-18 års området, og hvor børn og unge er sammen med fagprofessionelle, støttes. Forskningen skal være praksisnær, på et videnskabeligt højt niveau og foregå i et samarbejde mellem minimum ét universitet/forskningsinstitut, én professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og én praksisorganisation/kommunalforvaltning/fritidstilbud. Der er således lagt op til, at forskningsprojekter idéudvikles, søges og afvikles i et tæt samarbejde. Partnerskabet lægger vægt på, at der i projektet sker en reel prioritering af praksisrelevans og -nærhed. Ligeledes ønsker partnerskabet i sit overordnede virke at dække hele aldersspændet på 0-18 år indenfor det fritidspædagogiske område. 

Partnerskab for Børneforskning indkalder i 2024 projekter inden for følgende tema:

• Børne- og ungeliv i fritidspædagogiske tilbud: Trivsel, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder

Temaet sætter fokus på, hvad der har betydning for det gode børne- og ungeliv med udgangspunkt i, at børn og unge i dag tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i et dag-, skole og fritidstilbud.  

Projekter kan f.eks. fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke udtømmende):

• Den fritidspædagogiske tilgangs betydning for børn og unges samlede hverdagsliv 
• Nye forståelse af hvad fællesskaber og deltagelsesmuligheder betyder for børn og unges trivsel, herunder for børn og unge i udsatte positioner
• De professionelle betingelser for at udfolde det fritidspædagogiske arbejde
   

Virkemidler 

Der støttes som udgangspunkt forskningsprojekter med en beløbsramme på max. 2 mio. kr. Disse kan bestå af delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles problemstilling, og hvor de enkelte dele er med til at besvare et overordnet forskningsspørgsmål. Forskningsprojekterne må meget gerne, hvor det er muligt, inddrage et ph.d.-projekt for at fremme en langsigtet kapacitetsopbygning inden for feltet. 

Starttidspunkt

Projekter, der er indsendt med ansøgningsfrist den 15. maj 2024, forventes at starte op i foråret 2025.
 

Partnerskabet arbejder for at understøtte forskning, der bidrager til, at alle børn og unge får de bedst mulige betingelser for at klare sig videre frem i livet. For at sikre praksisrelevant og -nær forskning af høj videnskabelig kvalitet, er det (som nævnt) en forudsætning, at forskningsprojekterne ansøges i et tæt samarbejde mellem minimum ét universitet/forskningsinstitut, én professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og én praksisorganisation/kommunalforvaltning/fritidstilbud. Herved sikres, at både forsknings- og praksiskompetencer indgår. Ligeledes er det et krav, at forskningsprojektet har tilknytning til en pædagogisk uddannelse, så forskningsresultaterne er kendte ift. den kommende generation af professionsudøvere. 

Partnerskabet betragter forskellighed som en ressource, og alle kan søge om midler uanset alder, køn, religion, nationalitet, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.

Hovedansøger er projektleder og bevillingsansvarlig. Hovedansøger er på internationalt, anerkendt forskerniveau og har dokumenterede videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er en fordel, hvis hovedansøger har erfaring med ledelse af forskningsprojekter og forskerteams.

Medansøgere er de primære samarbejdspartnere fra samarbejdsinstitutionerne. Medansøger skal have dokumenteret videnskabelige kvalifikationer i et omfang, som tilsammen sandsynliggør kompetencer til at gennemføre det samlede projektet. Medansøgere skal ligeledes dokumentere en videnskabelig produktion på et niveau svarende til deres karriereforløb og anciennitet.

Organisering

Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvordan samarbejdet internt i forskerteamet og mellem universitet/forskningsinstitut, professionshøjskole/pædagogisk uddannelse og praksisorganisation/kommunalforvaltning/fritidstilbud er organiseret. Herunder skal der redegøres for hvad de deltagende institutioner forventer at få ud af samarbejdet samt hvordan praksisfeltet integreres i alle faser af projektet. 

Indgår der en eller flere postdocs eller ph.d.-studerende i projektet, skal det organisatoriske ophæng fremgå, ligesom der skal vedlægges et tilsagn om indskrivning fra en ph.d.-skole, såfremt ph.d.-stipendiaten er navngivet i ansøgningen.

Ved rekruttering af nye medarbejdere til projektet skal en plan for rekruttering fremgå. 
 

Der kan søges om midler til at dække de udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er relevante og nødvendige for at gennemføre projektet. Hertil skal lægges et overhead/administrationsbidrag (OH) til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt. Indirekte udgifter er udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, f.eks. fællesudgifter til husleje, almindelig arbejdscomputer, generel software, administration mv.

Budgettet opstilles som et overordnet budget på maksimalt 10 budgetlinjer, der tydeligt viser projektets hovedaktiviteter, f.eks. løn, ph.d.-uddannelse, frikøb af pædagogisk personale mm.

OH udgør for offentlige forskningsinstitutioner 44% af de direkte omkostninger. Der ydes som udgangspunkt ikke OH til udgifter som f.eks. frikøb af pædagogisk personale eller andet, som dækker udgifter hos partnere fra ikke forskningsaktive institutioner.

Bevillingssummen for hvert projekt er på maksimalt 2 mio. kr. (inkl. OH).

Den administrerende institution er den institution, der afholder og bogfører projektets udgifter. Den administrerende institution skal være den samme som hovedansøgeres ansættelsesinstitution. Det er en forudsætning for bevilling, at projektets budgetoplysninger er godkendt og underskrevet af den administrerende institutions ledelse.