Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling


Det overordnede fokus i projektet

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan små børns perspektiver kan undersøges og anvendes som løftestang for pædagogisk udvikling, evaluering og ledelse. Projektet tager afsæt i en erkendelse af, at den pædagogiske hverdagspraksis er politisk og ledelsesmæssigt rammesat, og at et reelt kvalitetsløft forudsætter et konstruktivt samspil mellem de forskellige niveauer. Derfor er projektet organiseret i fire delprojekter, der hver især fokuserer på hh. børns perspektiver, evaluering og pædagogisk udvikling, pædagogisk ledelse samt kommunale børnepolitiske processer.

Metodisk anvender projektet emergent listening til at undersøge børns perspektiver, kritisk etnografi med opmærksomhed på magtstrukturer samt 12 forskningscirkelforløb—6 med 4 personalegrupper og 6 med de pædagogiske ledere.

 

Projektets målgrupper

Projektet er især interessant for pædagogisk personale, pædagogiske ledere og politikere med interesse for kvalitetsudvikling af dagtilbud.

 

Projektets samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Selskov Børnehus, Hillerød Kommune; Munkeengen, Hillerød Kommune, Ventemøllegården, Sorø Kommune, Alsted-Fjenneslev Børnehus, Sorø Kommune, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon og Roskilde Universitet.

 

Projektets forskere:

  • Hanne Warming, professor ved Roskilde Universitet, overordnet ansvarlig for det samlede projekt, samt vejleder for den ph.d.-studerende
  • Sarah Alminde, Seniorforsker ved Roskilde Universitet, ansvarlig for delprojekt 1 om undersøgelse af børns perspektiver.
  • ph.d.-studerende NN, vil stå for gennemførelse af delprojekt 2, om evaluering og udvikling med afsæt i børns perspektiver.
  • Anja Marschall, Lektor ved Københavns Professionshøjskole, ansvarlig for delprojekt 3 om faglig ledelse.
  • Helle Kildevang, Lektor ved Københavns Professionshøjskole, vil samarbejde med Marschall om gennemførelse af delprojekt 3
  • Sine Penthin Grumløse, docent ved Professionshøjskolen Absalon, ansvarlig for delprojekt 4 om de kommunalpolitiske rammer.
  • Alle forskerne deltager i forskningscirkler med pædagoger og pædagogiske ledere.

     

  • Projektet følges af et internationalt advisory board med både internationale frontforskere og stakeholders. Følgende ressourcepersoner har allerede givet tilsagn til at deltage:
  • Eija Sevón, Associate Professor at Department of Education, University of Jyväskyla, Finland
  • Liv Torunn Grindheim, Professor at Department of Pedagogy, Religion and Social Studies, Western Norway University of Applied Science, Norge
  • Barbara Dennis, Professor at Department of Applied Psychology in Education and Methodology, Indiana University Bloomington, USA,
  • Christina Huf, Professor at Department of Pedagogy, University of München, Tyskland
  • Maja Rønn-Larsen, Lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
  • Klaus Majgaard, Konsulent i offentlig ledelse og organisation
  • Kristine Schroll, Formand for lederforeningen BUPL
  • Merete Villsen, Dagtilbudschef, Aalborg Kommune
  • Caroline Howard Grøn, Teamleder, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Center for Dagtilbud og Skole 

Herudover inviteres yderligere deltagere fra policyfeltet, herunder fra Kommunernes Landsforening, til at deltage i boardet.

 

Forventninger til projektet

Projektet vil for det første bidrage med viden om hvordan man kan undersøge de helt små (overvejende nonverbale) børns perspektiver. For det andet vil det bidrage med viden om muligheder og barrierer for at lade børnenes perspektiver kvalitetsudvikle både børnepolitikker, pædagogisk ledelse og den pædagogiske hverdagspraksis.