Det overordnede fokus i projektet Projektet undersøger, hvordan vi sprogpædagogisk og organisatorisk kan skabe bedre forudsætninger for drenge og pigers lige deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber. I projektet udvikles og afprøves ny, praksisnær kompetenceudvikling til pædagoger og pædagogiske ledere, hvor styrkelse af pædagogisk dømmekraft, distribueret faglig ledelse og organisatorisk forankring er centrale elementer. Gennem et lodtrækningsbaseret interventionsstudie med deltagelse af 390 dagtilbud kombinerer projektet forskningsbaseret viden med praksisudvikling, der giver langsigtet lokal kapacitetsopbygning. Det er særligt interessant for Projektets primære målgrupper er 1) pædagoger, der vil styrke viden og kompetencer til at understøtte børns deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber, og 2) pædagogiske ledere og kommunale forvaltninger, der vil arbejde målrettet med, hvordan pædagogisk kompetenceudvikling kan ledes og forankres for at skabe varige ændringer i praksis. Projektets samarbejdspartnere Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse (KFCOL), Aarhus Universitet, VIA Efter- og Videreuddannelse, Pædagogik og Opvækst (VIA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) samt seks kommuner: Aalborg, Hedensted, Faaborg- Midtfyn, Sønderborg, Randers og Silkeborg Kommuner. Flere kommuner rekrutteres ved projektstart. Projektledelsen er forankret ved lektor, ph.d. Anne Mette Kjeldsen (KFCOL), mens projektets yderligere forskere er:
Projektet følges af tre rådgivningsgrupper: En forskerfølgegruppe med såvel nationale som internationale forskere, en praksisfølgegruppe med deltagere fra praksis og faglige organisationer og et kommunenetværk med de deltagende kommuner, som er aktive bidragsydere og videnspartnere i alle projektets faser. Projektets parter vil løbende vidensudveksle og understøtte forankring af fund og erfaringer i praksis gennem interventionsstudiets aktionslærende tilgang og tilhørende kvalitative og kvantitative dataindsamlinger. Forventninger til projektet Projektet bidrager med tværfaglig forskning inden for sprogpædagogik i praksis, ledelse, implementering og effekter. Det gælder særligt viden om, hvordan kompetenceudvikling, organisering af pædagogiske læringsmiljøer og pædagogisk ledelse kan tilrettelægges, så viden fra kompetenceudviklingen forankres i praksis og fører til effekter på drenge og pigers deltagelse og sprogudvikling. Denne viden forventes efterfølgende at blive integreret i pædagogiske grund- og efteruddannelser. Kompetenceudviklingen af pædagoger og pædagogiske ledere kan bidrage til lokal kapacitetsopbygning i kommunale dagtilbuds arbejde med børns deltagelse i sprogfællesskaber samt forankring og ledelse af kompetenceudvikling. Det forventes at styrke professionel dømmekraft og gavne sprogpædagogisk praksis samt understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn i dagtilbuddenes fællesskaber. |