Den svære kunst at omsætte forskning til praksis
Hvordan får vi forskningen ud af de videnskabelige artikler og ind i daginstitutioner og forvaltninger? Og hvordan undgår man, at det kun er de daginstitutioner, der har deltaget i projektet, som får gavn af resultaterne? Det var nogle af de spørgsmål, bestyrelsen for Partnerskab for Børneforskning diskuterede på årets møde med repræsentantskabet.
Det kan til tider føles som om, der er langt mellem forskning og praksis. Men hvordan bliver forskning relevant og anvendelig for daginstitutioner og pædagogiske uddannelser? Det diskuterede repræsentantskabet og bestyrelsen for Partnerskab for Børneforskning, da de mødtes den 21. juni i København. Og de første barrierer, når forskning og praksis skal spille sammen, er måske allerede i sprogbruget, som forperson for partnerskabet Agi Csonka berørte i sin introduktion til mødet:
"Kalder vi det at omsætte, at nedsive, at vidensformidle eller at vidensmobilisere? Og er nogle af ordene negativt ladede for enten forskere eller praksisorganisationerne?" Spurgte hun repræsentantskabet, inden arbejdsspørgsmålet, "Hvordan bliver forskning nyttig for praktikere?", blev præsenteret.
Tre forskellige tilgange til samme udfordring
Dagen startede med tre præsentationer af tre forskellige projekter og tilgange tll, hvordan forskning kan omsættes til praksis.
Docent Christina Haandbæk Schmidt fra UCL talte under overskriften "Relevans og ligeværdighed" blandt andet om, hvordan det er lykkedes dem at skabe et samspil mellem forskning og praksis. Og her er det vigtigt ikke at komme med et færdigt svar eller projekt, sagde hun:
"Vi er ikke udviklingskonsulenter, daginstitutionerne skal selv være med til at udvikle projektet sammen med os." Og så var det vigtigt, at kommunikationen til pædagogerne kom fra praktikere selv, fortalte hun. "Det var vigtigt, at det var pædagoger, som vejledte pædagoger, så det ikke var forskerne, som kom og sagde 'sådan og sådan skal I gøre.'"
"Hvordan sikrer vi, at det kommer ud over de organisationer/institutioner, som deltager i projektet?"
Det var et af de spørgsmål, lektor Anne Mette Buus fra VIA University College talte om, da hun, under overskriften "Formidlingsveje," præsenterede "Allianceprojektet" fra Aarhus Kommune. Projektet blev godt modtaget af de daginstitutioner, som deltog, men formidlingen af forskningen til andre institutioner var svær. Derfor er det vigtigt at stille sig selv fire spørgsmål, sagde Anne Mette Buus:
"Hvad er det relevante at få formidlet? Hvad er formålet? Hvem er målgruppen? Og hvem skal være afsenderne?"
Stine Kart Skytte, dagtilbudsleder i Roskilde Kommune og medlem af partnerskabets bestyrelse, talte i sit oplæg om betydningen af faglig ledelse for at skabe en videns- og forskningsbaseret pædagogisk praksis i dagtilbud. Hun understregede, at det går stærkt ude i virkeligheden, men at der også er meget viden, som forskerne bør drage nytte af.
"Vi er ret kloge derude, så når nogle forskere kommer og gerne vil tage os med på et forskningsprojekt, siger vi ja. Det er også vores måde at få stoppet op og arbejdet i dybden med vores faglighed," sagde hun.
Stine Kart Skytte understregede også, at ledelsen har et stort ansvar for at få forskning og ny viden ud at leve i institutionerne. Blandt andet skal ledelsen afsætte tid til læring og sikre en struktur, kultur og et formål, som skaber mening i, hvorfor de forskellige tiltag bliver brugt, forklarede hun.
Workshop gav input til bestyrelsen
Dagen sluttede med en workshop, hvor repræsentantskabet sammen med bestyrelsen arbejdede med tre hovedspørgsmål:
"Hvad virker, når forskning skal omsættes til praksis?" "Hvem skal gøre hvad?" "Hvad skal Partnerskab for Børneforskning arbejde med?"
Noterne fra mødet tager bestyrelsen med på den videre udvikling af Partnerskabet.
Har du en god forskningsidé? Så pitch den her. Eller find en forskningspartner her.
Se flere fotos fra mødet her
